Home Indretning Nemme idéer til vinterhygge

Nemme idéer til vinterhygge

53
0
SHARE

Når vinden blæser udenfor, og sneen daler ned, er det tid til at skabe lidt hygge i boligen – for dig selv, og dem, du holder af.

Vinterferien banker på døren, og det betyder, at sæsonen for indendørshygge for alvor er skudt i gang. Der er dømt kakao på kanden, brætspil med ungerne og familiehygge på fulde drøn. Her får du et par gode råd til, hvordan du danner de helt rigtige, hyggelige rammer for dig og din familie.

Skab hygge med den rigtige belysning

På denne tid af året bliver det hurtigt mørkt, selvom det dog er begyndt at lysne en smule op allerede. Dog er det ikke for sent at udnytte den hygge, mørket bringer med sig. Opstil nogle lamper, der lyser hjørner og kroge op. Gerne med en lysdæmper på, så du selv har mulighed for at indstille lyset og skabe den helt rigtige stemning.

Stearinlys er også fantastiske til at skabe hygge, stemning og atmosfære. Brug derfor stearinlys til at skabe lidt ekstra hygge og varme – men husk, at hvis du har børn, bør du selvfølgelig stille lysene, så de ikke kan nå dem.

Husk, at stearinlys også virker beroligende og afstressende, hvilket for mange er tiltrængt i den kolde vintertid. Du kan også overveje at opsætte foran dit vindue, som kan ses både inde og ude. Det vil bidrage til at gøre hyggestemningen endnu mere fuldendt.

Læs mere om, hvordan du skaber den rigtige belysning i dit hjem, her.

Lad naturen flytte ind i din bolig

Der bliver hurtigt indelukket i boligen om vinteren. Også selvom der bliver luftet ud. Det kan et par planter dog være med til at ændre. De kan nemlig give et friskt pust i hjemmet, så fyld et par potter og sæt nogle flotte stueplanter op rundt omkring i din bolig.

Hvis du er modig, så kan du også forsøge dig med at male en væg i en af vinterens smukke nuancer; grå, frostblå eller en hvid nuance, der ikke pryder de andre vægge. Vil du have en mere intens effekt, kan du prøve at male en af de andre vægge.

Når du er ude at gå en tur, kan du vælge at snuppe et par vintergrene med hjem. Eksempelvis snebær. Sæt dem i en vase, og tag for alvor naturen med ind i din bolig.

Tæpper og puder skaber stemning og luner

Fyld din sofa med bløde puder og tæpper, som du kan bruge i løbet ad dagen og om aftenen, når der er film eller familiebrætspil på programmet.

Gå også all in på små, hyggelige gulvtæpper, som du kan varme fødderne på. Eksperimentér med at lægge dem ind over hinanden, så de skaber et nyt og moderne udtryk. Eksempelvis dette tæppe fra HAY.

En uldplaid er også fantastisk at svøbe sig ind i, hvis du vil have lidt mere varme her i vinterkulden. Især alpacauld er skønt, hvis du virkelig har fortjent at blive forkælet – det er nemlig rigtig god kvalitet, samtidig med at det ikke kradser.

Det samme gør sig gældende i soveværelset. Læg ekstra mange puder og tæpper i sengen, så I rigtig kan putte og holde jer varme.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here