Home Bolig Sådan skaber du mere plads i din lille bolig

Sådan skaber du mere plads i din lille bolig

16
0
SHARE
Apartment house exterior in Seattle. Balcony view. Northwest, USA

Boligerne i centrum af byen har masser af sjæl og varme. Men de er som oftest også meget små – og det stiller krav til din indretning. Med små lejligheder er det nemlig nødvendigt at udnytte hver eneste kvadratmeter til fulde for ikke at få et rodet og trangt hjem, hvor du ikke føler dig godt tilpas.

Læs med her og få små tips og tricks til, hvordan du bedst får skabt luft og plads i din bolig, så den pludselig virker meget større og rummelig.

Udvid dit hjem

Som bymenneske i en lille lejlighed kan det være svært at udvide din boligs kvadratmeter. Men du kan faktisk skabe din egen lille tilbygning. Med en altan kan du både få mere plads at boltre dig på, fordi du får et uderum, hvor du kan nyde en kop kaffe i morgensolen. Også indenfor vil den ekstra plads kunne mærkes, fordi altanen sikrer et stort lysindfald i lejligheden – og det får den til at fremstå større. Du kan derfor med fordel undersøge muligheden for at få monteret en altan. Det giver dig desuden mulighed for at få et rum med ekstra opbevaringsplads.

Men du kan også skabe illusionen af et større hjem med mere plads ved at holde alle dine vægge hvide. Det giver fornemmelsen af, at væggene trækker sig tilbage – ligesom farvede vægge modsat giver en følelse af, at væggene trækker sig sammen. Og det er ikke en fordel, hvis du i forvejen har pladsmangel.

Skab ro og balance

Men hvad skal du så have på dine hvide vægge? I små hjem er det ofte en udfordring at få hjemmet til at fremstå ryddeligt og ordentligt, fordi der bare ikke er meget plads at opbevare på. Ved at hænge hvide reoler på de hvide vægge skaber du ro og harmoni i din indretning. Og det behøver slet ikke at være klinisk. For i reolerne kan du sætte dine yndlingsbøger og bruge dem som en del af din indretning – det skaber både en hyggelig og varm atmosfære. Du kan også lave små stilleben med arvestykker og smuk keramik på hylderne for at give indretningen et personligt præg.

I små hjem er det altid en fordel at hænge reoler på væggen, så du skaber luft under. Det giver en let og svævende fornemmelse og får rummet til at virke større. Og så er bonus naturligvis, at det er lettere at støvsuge, når du ikke skal tænke på irriterende møbelben.

Udnyt højderne til fulde

Mange udnytter slet ikke højden i deres bolig. Men det er især vigtigt i små boliger. Gå efter høje møbler, som fylder op i stedet for hen. På den måde bruger du ikke kvadratmeterne på gulvet, men du får samtidig masser af opbevaringsplads at gøre godt med. Høje møbler har et elegant look takket være deres slanke udtryk.

I en lille entré kan du hurtigt komme i pladsproblemer. Men her kan lidt fingersnilde være en kæmpe hjælp. Har du, eller en du kender, hænderne skruet rigtigt på, kan du med få materialer fra et byggemarked bygge en lille kasse med låge, som du eksempelvis kan hænge over døren i entreen. Her kan du opbevare handsker, tørklæder og andet, som hurtigt kan komme til at fylde og se rodet ud i den lille entré.

Mal dit hjemmebyggede møbel hvidt eller en anden neutral farve for at bevare et roligt og balanceret udtryk. Er du til en nordisk indretningsstil, kan du med fordel få den lavet i råt træ og blot slibe kanterne til.

Vælg multifunktionelle møbler

Med de rigtige møbler kommer du et godt stykke ad vejen, når du vil skabe mere plads i en lille bolig. Det er nemlig vigtigt at tænke i funktionelle løsninger. Gå efter møbler, der har flere anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan en praktisk puf i stuen bruges til lidt af hvert. Du kan opbevare vinterjakker, vattæpper og andet, der fylder i skabene. Men du kan også bruge den både som ekstra siddeplads, når du har gæster, og som et sidebord til sofaen.

I entréen er det igen vigtigt at holde rene indretningslinjer. Det er det første rum, dine gæster møder, og det er ikke nogen rar fornemmelse at komme ind i et hjem, hvor skoene spærrer indgangen. Invester her i en opbevaringsbænk, hvor skoene kan sættes ned i. Så står de ikke fremme og roder. Bænken kan samtidig bruges til at sætte sig på, når skoene skal snøres, ligesom du kan sætte en lanterne eller fin plante ovenpå.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here