Home Have Sådan skaber du smukke omgivelser i din have

Sådan skaber du smukke omgivelser i din have

191
0
SHARE

Hvis du står og skal have etableret et eller flere nye blomsterbede, er opgaven selvfølgelig nemmest at gå til, hvis du har en ny have, hvor der ingen blomsterbede er i forvejen, men der kan også godt flyttes rundt og ryddes op i en have, som har mange år på bagen. Det kræver bare lidt mere arbejde og planlægning. Hvis du vælger at lave et nyt bed i din gamle have, kan det være en god idé på forhånd at tænke på, om eller hvor du vil have de blomster, du graver op for at skabe plads til dit nye bed. Måske er de for flotte til at kassere, måske vil de pryde et andet hjørne af haven, eller måske er de simpelthen for sølle til at bevare.

Lav en haveskitse
Hvis det er et enkelt blomsterbed, du ønsker i din allerede etablerede have eller hvis du har en ny have, kræver det selvsagt ikke så meget planlægning, som hvis du ønsker flere nye bede, eller hvis du skal have indrettet hele den nye have. Her kan det være en god idé at lave en skitse over, hvordan du kunne tænke dig, at det færdige resultat kommer til at tage sig ud. Af skitsen skal man kunne se, hvor dine nuværende bede, bænke, terrasser osv. er placeret, og du bør også tænke ind, hvor solen står på forskellige tider af døgnet. Er der fx vind- og vejrforhold, som skal tages hensyn til? Har du åbne steder, hvor blomster kan være sårbare i hård blæst? Når planen er udarbejdet, er det bare med at komme i gang.

Flydendelava.dk_Havebed3

Hvordan er jordbunden?
Det første du skal have styr på, er bundforholdene. Hvilken surhedsgrad har jorden? Nogle planter som fx rhododendron kræver en jordbund, der er lidt mere sur (pH = 4,5 eller lavere), så her er det godt med masser af god spagnum. Nogle planter kræver en godt fugtig og beriget jordbund, andre trives bedst i en tør jordbund. Når du sætter blomsterne i jorden, er det vigtigt, at du har gravet hullet stort nok. Hele roden skal være dækket af jord, og du skal sørge for at fylde godt med jord op omkring det nederste af plantestilken over jorden.

Godt med vand og plads
Derudover er det vigtigt at vande planten, idet det ofte er tør jord, vi planter vores blomster i. Så er du sikker på, at planten får en god start. Hvis jorden i forvejen er en god, næringsrig jord, er det ikke nødvendigt at gøde den ekstra. Når du etablerer dit bed med de blomster, du holder af, er det vigtigt at vide, om planterne har en tendens til at brede sig ved hjælp af egne frø. Hvis det er tilfældet, er det en rigtig god idé at give planterne ekstra god plads. I forvejen skal de have bedre plads, end man umiddelbart skulle tro på grund af deres fremtidige vækst.

Flydendelava.dk_Havebed1

Anlæg lidt ad gangen
Hvis du har mange bede, du skal have anlagt, anbefales det at anlægge lidt ad gangen. Lad være med at være for ivrig, særligt i den nyetablerede have, både fordi det er hårdt arbejde, og det således nemt kan blive en nedslående pligt. Hvis du har en ny have, er du også nødt til at tænke på, hvor meget havearbejde, du kan overkomme, når først bedene er etableret. Bede kræver arbejde, hvis de skal blive ved med at se pæne ud, og den første tur kommer som regel, når det tidlige forår trænger sig på. Her kan man begynde at klippe stauder ned og fjerne visne blade. Desuden trænger selve jordbunden ligeledes til at blive vendt og luftet godt i det tidlige forår. Der er desværre også noget, der hedder ukrudt, og det kan være fast arbejde at få bedet til at se nogenlunde ordentligt ud over hele sommeren, hvor man gerne vil nyde sine bede, mens man opholder sig i haven. Den sidste tur i haven er om efteråret, hvor bede og blomster gøres vinter- og frostklar ved hjælp af tildækning med gran.

Glem ikke havemøblerne
Når haven er anlagt, skal der også være plads og tid til at nyde den. En god idé er, at vælge dine havemøbler efter det gennemgående tema du har anlagt i haven. Haven skal nemlig være din oase om sommeren. Et sted hvor du kan finde ro og slappe helt af. Gennem denne hjemmeside, kan du finde et stort udvalg af lækre havemøbler, som kan passe ind i enhver have. Begynd allerede nu at anlægge haven, hvor forårets lune temperaturer ikke er langt væk.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here